Galschiøt

Martinus Ludvig Galschiøt fødtes 11.12.1844 i Helsingør og døde i samme by 24.1.1940, 95 år gammel. Det meste af sit lange liv tilbragte han i Helsingør. Her oplevede han som lille dreng de sejrrige danske soldaters heltemodtagelse i 1849 under den første slesvigske krig, og her døde han under den anden verdenskrig kun få måneder før Hitlers tropper invaderede Danmark 9. april.

Galschiøt flyttede til København som 16-årig i 1861 for at læse til studentereksamen på et privat kursus. Efter artium 1863 studerede han ved universitetet og blev i 1870 magister i nordisk filologi. Hans oplevelser i København og Helsingør i ungdomsårene 1861-64 er beskrevet i de erindringer han offentliggjorde i tidsskriftet Tilskueren 1927-28 under titlen "Fra de unge Aar i det gamle København". I disse blade indføres man først i det akademiske liv i København omkring universitetet og Studenterforeningen i den fredelige periode i begyndelsen af 1860erne, hvor det mest ophidsende der skete var studenternes legen kispus med politiet. Men med Frederik d. VIIs død tager begivenhederne fart. Vi får en øjenvidneskildring af den dramatiske politiske udvikling der førte Danmark lige lukt ind i den vanvittige krig mod Prøjsen og Østrig. Fra Galschiøts hånd intet mindre end et journalistisk mesterstykke, der er værd at læse den dag i dag.

Galschiøt var tilhænger af den politiske skandinavisme der med hans egne ord "havde spillet fallit, da Danmarks forhåbninger bristede om militær bistand af Sverige-Norge i kampen om Slesvig 1864". Trods nederlaget og skuffelsen fortsatte studenterne i København og Lund med at gæste hinanden og "slutte venskab og brorskab under tale, sang og bægerklang". Der blev indsamlet penge til en stipendiefond, den Oehlenschläger-Tegnérske fond. Galschiøt var den første der fik stipendiet, 200 rigsdaler til studier i Sverige, to måneder i Stockholm og to i Uppsala i efteråret 1872. Hans erindringer fra Sverige blev trykt i Nordisk tidskrift i 1929.

Derefter kom Galschiøt til Rom i et par år 1873-75 som bibliotekar og inspektør ved den skandinaviske forening. Om disse år handler bogen Skandinaver i Rom, 1923.

Galschiøt valgte nu journalistikken og blev litteratur- og teatermedarbejder ved den konservative avis Dagbladet, hvor han var i de 8 år 1875-83. Herfra blev han headhuntet til redaktørposten på bladet Illustreret Tidende. Også her var han i 8 år, og han har fortalt om den tid i et sæt erindringer fra 1909.

I 1892 skrev Galschiøt en anmeldelse af den store skuespillerinde Johanne Luise Heibergs selvbiografi Et Liv, genoplevet i Erindringen. Bogen var blevet udgivet efter fru Heibergs død af professor A. D. Jørgensen, hvis vrede over anmeldelsen skal have ført til at Galschiøt blev gået som redaktør af Illustreret Tidende.

I 1893 fik Galschiøt betroet en ny redaktørpost, denne gang på tidsskriftet Tilskueren, hvor han efterfulgte Niels Neergaard. Også her blev han i 8 år, 1893-1900. Om denne tid skrev han en beretning i Tilskuerens 50 års jubilæumsnummer i december 1933.

Menu

Galschiøt